image 5232

Indmeldelse på Bogø Privatskole

Optagelse og indskrivningsprocedure på Bogø Privatskole

Bogø Privatskole optager elever fra Sydsjælland og øerne og fungerer også som et privat lokalskoletilbud for børn og unge, som bor på Bogø.

Det er vigtigt, at både forældre og elev søger skolen ud fra dens egenart. Vi er en privatskole der står på vores værdier: Ordentlighed, Nysgerrighed og Engagement. Vi er gode til at modtage nye elever, så de føler sig velkomne og hurtig oplever sig som en naturlig del af klassefællesskabet og skolens fællesskab på tværs af klasser. Vi tror på et gensidigt og forpligtende skolehjem-samarbejde.

Ansøgningsskema kan downloades nederst på denne side eller fås ved henvendelse til skolens kontor.

Når skolen har modtaget indmeldelsesblanketten, vil I modtage en tilbagemelding enten via telefon eller på mail i forhold til om vi har ledige pladser eller om I ønsker at komme på vores venteliste.

Det er gratis at stå på skolens venteliste. Indmeldelsesgebyret betales først, når dit barn er indskrevet.

I er altid velkommen til at kontakte skolens kontor på telefon
55 86 74 00 for at høre nærmere. 

IMG_0361.jpeg

Hvordan bliver man optaget? 

Skolen kontaktes og der aftales en optagelsessamtale. Ved optagelsessamtalen drøftes elevens situation og kommende skolegang åbent med skoleleder, forældre og elev. Forældre og elev orienteres om skolens tilbud og skolens tydelige forventninger til samarbejdet og skolens værdier. Elever og forældre vil blive gjort bekendt med skolens kommunikations- og antimobbepolitik og skolens værdier. Optagelsessamtalen afsluttes med en rundvisning på skolen.

Optagelse sker ud fra en vurdering af:

•Personlighed og faglighed

•Årsager til, at skolen ansøges, vi lægger vægt på at det er et tilvalg og i overensstemmelse med skolens værdier

•Klassens sammensætning og sociale niveau

•Klassens faglige niveau

•Praktiske forhold

Efter optagelsessamtalen og indhentning af relevant information fra tidligere skole eller børnehave sker der en samlet vurdering, hvor skolens ledelse og relevante lærere i fællesskab træffer endelig beslutning om optagelse af eleven.