SFO

Gyngerne

Hverdagen i vores SFO


Hver dag åbner SFO kl. 07.00 hvor personalet tager imod børnene og sørger for at de lander godt og starter deres dag bedst muligt.

Om eftermiddagen vil der være 2-3 personaler på arbejde.

Dage med tre personaler vil fungere med en aktivitet inde/ude som børnene kan vælge sig til hvis de har lyst, mens dage med to vil fungere som ”fri leg”, hvor børnene udforsker og leger på hele matriklen med opsyn.

Hver måned arbejder vi ud fra et tema og en månedsplan.

Klatreborg

Mad og aftaler

Børnene skal selv medbringe morgenmad hvis de ønsker dette, samt frugt til samlingerne efter skoletid.

En gang om måneden tager vi på tur ud af huset med en årgang på skift.

Oplevelser, aktiviteter og leg i SFO:

I vores SFO fokuserer vi på at børnene færdes i oplevelsesrige og kreative rum.

Vi gør brug af hele vores fantastiske område som indebærer bl.a.:

Ridecenteret hvor vi laver kæphesteridning på bane

Bevægelsessalen, hvor vi laver alle former for indendørs leg.

Vores kunstgræsbaner hvor vi laver forskellige sportsaktiviteter, men primært boldspil.

Tennisbanerne.

Billedkunst og sløjd.

Og selve vores store udeområde med klatretårn, multibane, svævebaner og det frie vilde som kan bruges til alt til at udvikle sine cykelegenskaber til at bygge huler, lege i sand og hvad fantasien ellers byder ind med.

Aftaler:

Faste aftaler og informationer om ens børn skal skrives til SFO-leder Sune Schønfeld på intra.

Sende/gåtider kan skrives ind på vores SFO-telefon fra dag til dag, på telefon: 40 26 44 96