Bogø Privatskole
På Bogø Privatskole tager vi afsæt i værdierne ordentlighed, nysgerrighed og engagement. Vores udvikling bygger på et tæt samarbejde mellem skole og hjem, et positivt elevsyn og et vedvarende fokus på både faglighed og trivsel.
Samarbejde mellem skole og hjem
Et stærkt samarbejde opstår, når der er fælles retning og tydelig kommunikation.
Det styrkes gennem:
-
fælles ansvar mellem skole og hjem
-
klare og ensartede rammer
-
fælles arrangementer og stabile voksne omkring eleverne
Mål
-
Vigtig information deles inden for samme uge – helst samme dag – på tværs af klassen eller årgangen
-
Der afholdes minimum én årlig forældreaften med fokus på trivsel og læring
Indsatsen følges løbende og justeres efter behov.
Positivt elevsyn
Alle elever skal mødes med respekt, nysgerrighed og tro på deres udvikling.
Det styrkes gennem:
-
anerkendende tilgang til den enkelte elev
-
fokus på små, synlige fremskridt
-
aktiv brug af relationen i undervisning og hverdag
Mål
-
90 % af eleverne oplever, at de bliver set af de voksne (målt i undervisningsmiljøvurderingen)
-
Færre konflikter og henstillinger i klasserne
-
Færre henvendelser fra forældre til ledelsen om mistrivsel
Indsatsen evalueres løbende og i forbindelse med undervisningsmiljøvurderingen.
Faglighed og trivsel
Faglig udvikling og trivsel går hånd i hånd og styrkes gennem samarbejde og tydelig retning.
Det understøttes ved:
-
fælles planlægning i team
-
tydelige læringsmål i alle fag
-
aktiv brug af data til justering af undervisningen
-
fokus på, at afgangskarakterer afspejler elevernes forventede niveau
Mål
-
Synlige læringsmål i alle årsplaner
-
Alle klasseteam og fagteam mødes med fokus på faglighed og trivsel
-
MAT-, ST- og TL-test viser progression hos eleverne
-
Undervisningsmiljøvurderingen viser oplevelse af ro i klassen
Indsatsen følges løbende, gennem årlige tests og i undervisningsmiljøvurderingen.
Samarbejde i ressourceteamet
Tidlig indsats og systematisk opfølgning er afgørende for elevernes udvikling.
Det styrkes gennem:
-
tidlig igangsættelse af indsatser
-
systematisk brug af vejledere
-
dokumentation og opfølgning på elevsager
-
to årlige ressourceteammøder omkring hver klasse
Mål
-
Ressourceteamet inddrages løbende og foretager ugentlige observationer
-
Indsatser evalueres og justeres efter behov
-
Der afholdes møder mellem skole og PPR
Indsatsen tilpasses løbende i takt med elevernes behov.
Denne plan danner rammen for skolens fortsatte udvikling med fokus på både fællesskab, læring og trivsel.